tirsdag den 23. september 2008

Ting 21 : Arto

Hvad Facebook er for voksne, er Arto for børn. Begge steder kan man lave sin egen profil, chatte og maile. Der er quiz, vittigheder og masser af interessegrupper.
Jeg var inde og læse BibliotekarLones boganmeldelser. Hun gør det godt - jeg tror gerne børnene vil læse, hvad hun skriver, selvom hun er en voksen, som bevæger sig ind på deres domæne. Hun er et godt eksempel på, hvordan vi som fagpersoner. skal agere de steder i det virtuelle rum, hvor vores målgruppe/brugere hjemmevant surfer rundt.
Selvom Arto er en meget brugt hjemmeside blandt brugerne på børnebiblioteket, så blev jeg alligevel overrasket over at hvert 3. barn mellem 12 og 18 år bruger 2 timer om dagen på sociale mødesteder. Hvordan kan de dog få tid til alt det andet, som de også laver i fritiden : være sammen med venner in real life, sport, lektier, fritidsjob osv.?

Ingen kommentarer: