søndag den 19. oktober 2008

Ting 23 : Finale

Jeg har fået mange gode oplevelser på rejsen gennem 23 ting. For mig har det virkelig været et kompetenceløft, som betyder, at jeg nu har en klar forståelse for, hvad en masse web 2.0-begreber betyder. Det har jeg allerede haft gavn af mange gange i såvel samtaler som på kurser. I perioden med 23 ting har jeg også haft øget fokus på alt, hvad der er blevet skrevet i aviser og tidsskrifter om emnet - at arbejde med 23 ting har simpelthen øget min interesse for emnet.

Mest begejstret har jeg været for at kunne lave en blog/kunne blogge, YouTube, mp3-afspilleren, podcast, e-boks og Wikipedia.

Jeg synes formen på 23 ting-forløbet har været god. Fint med sidemandsoplæring(tak især til Annalise!) og koncentration om én ting hver uge. Tak til Sigrid og Pernille for nogle rigtig gode vejledninger og stor tålmodighed i supporten.

Hvis vi engang får mulighed for at deltage i 23 ting+, vil jeg helt sikkert deltage.

Tak for et rigtig godt forløb!

mandag den 6. oktober 2008

Ting 22 : Wikipedia - den frie encyclopædi

Checkede om adressen : www.wikipedia.dk fører direkte til de danske artikler i Wikipidia. Det gør den.
Interessant at opdage, at Wikipedia er god også til helt aktuelle emner f.eks udsendelser som "Vild med dans" og "Subprime-krisen i USA". Man kan altid se hvornår en artikel sidst er ajourført og mange af de artikler jeg checkede var ajourført for ganske nyligt. ARtiklen om "Vild med dans" var sjourført så sent som d. 27.9. 2008.

Prøvede opslag på "Fuglsang Kunstmuseum" og fik en udmærket artikel med henvisninger til såvel litteratur og hjemmeside.

Prøvede et biografisk opslag på "Lone Kühlmann". Også OK.

Et spørgsmål vi hvert år får i børnebiblioteket handler om dette års julekalendere i TV eller tidligere års. Glimrende artikel i Wikipedia, som viser, hvilket år de forskellige kalendere er blevet vist, hvike skuespillere og et lille handlingsreferat.

Ligeledes fine oversigter over modtagere af forskellige priser gennem årene, f.eks.
"Boghandlernes Gyldne Laurbær".

Efter at have surfet rundt i Wikipedia, må jeg sige, at jeg synes den er meget brugbar, og jeg tror jeg vil bruge den endnu mere fremover.